Gratis fragt over 500kr 100% dansk hjemmeside Tilfredshedsgaranti ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ 🇩🇰

Mænd omkring sendebudet (SAW)

Mænd omkring sendebuddet (SAW)

Denne bog er det samlede værk omhandlende 60 sahabahs (ledsageres) livshistorier.

Ved læsning af denne bog kan vi ikke blive andet end rørte over sahabahs liv, som skildres heri. Målet med denne bog er, at den vil udfylde behovet hos dansktalende muslimer om, at lære mere om den aller første generation af muslimer. Disse sahabah, mænd såvel som kvinder, som levede på Profetens (saws) tid – er uden tvivl en inspirationskilde. Disse sahabah er ligeledes en vigtig del af den islamiske kultur.

Historiens overleveringer om den prægtigste skare, verden har kendt til, er hverken opdigtede beretninger eller overdreven fascination. Disse mænd var imponerende i deres imaan (tro) om Islams sandhed og i deres rodfæstede ’aqidah (overbevisning). Dette skyldes, at hele menneskeheden ikke har oplevet en lignende dokumentation og sandfærdighed af kendsgerninger, som i epoken for Islams historie og dens første mænd.

Studiet af denne epoke og opfølgningen på dens beretninger blev varetaget med en exceptionel menneskelig indsats. Skiftende generationer af kyndige og store lærde påtog sig denne opgave, hvor de ikke efterlod noget som helst af Islams første epoke, som de ikke underkastede mikroskopisk granskning, nøje studie og kritik. Den betagende glorværdighed, som vi bevidner i historierne om disse store mænd blandt Profetens (saws) sahabahs er slet ikke legendariske beretninger, skønt de kan fremstå således grundet deres yderste usædvanlighed. Disse kendsgerninger karakteriserer alt, hvad Sendebuddets (saws) sahabahs havde og besad af personlighedskarakterer og livsstil. Deres historier stråler og skinner; ikke på grund af forfatternes og skildrernes ønsker, men på grund af selve historiernes personer og i takt med den udsædvanlige, velsignede indsats, som de ydede for at opnå overlegenhed og fuldkommenhed. Hvordan kunne disse retskafne mænd opnå, hvad de gjorde, i løbet af få år? Hvordan besejrede de den gamle verden med alle dens imperier og overherredømmer og forvandlede dem til ruiner? Hvordan kunne de med Allahs ord bygge en ny verden? Frem for alt, hvordan kunne de, med lysets hast, oplyse den menneskelige bevidsthed gennem monoteismens sandhed og feje århundredernes afgudsdyrkelse bort for evigt?

Vi vil se den hæderlige opgave, de påtog sig for at befri hele menneskeheden fra tænkningens hedenskab og skæbnens vildfarelse. Lad os nu ydmygt komme tættere på disse retskafne mænd, så vi i mødet med dem kan stifte bekendtskab med menneskehedens mest yndefulde, dydige og pragtfulde eksempler.


Info:
ISBN: 978-87-995671-0-2
Forfatter: Khalid Muhammad Khalid
Udgiver: O&F Forlaget (2013)
Sider: 698
Indbinding: Hardback

In stock
349DKK